Jeg er gift og har børn

Hvem arver dig, når du er gift og har børn?

Når du er gift og har børn, arver henholdsvis din ægtefælle og dine børn 50% efter dig.
Med et testamente kan du:

Sikre, at den længstlevende ægtefælle arver 87,5% efter den førsteafdøde ægtefælle
Selv beslutte, hvem der skal arve efter den længstlevende ægtefælle (og dermed undgå at arven ender i de forkerte hænder)
Minimere tvangsarven til børn til 12,5%
Få et børnetestamente skrevet ind i dit testamente (og dermed få indflydelse på, hvor dine børn skal vokse op, hvis du dør før de fylder 18 år)
Gøre arven til særeje, så dine børn ikke er tvunget til at dele arven med deres ægtefælle ved skilsmisse
Båndlægge arven, så dine børn eksempelvis først får udbetalt arven, når de fylder 25 år
Sikre, at bestemte ejendele og pengebeløb går til de personer, som du ønsker
Undgå arvestridigheder i familien

Få et testamente for kun 1.995 kr. inkl. moms.

Læs mere om testamenter

Få mere information

Skal vi kontakte dig? Benyt formularen, så ringer vi til dig hurtigst muligt.

Ved at bruge formularen accepterer jeg, at ovenstående personoplysninger bliver behandlet.

Har du spørgsmål?

Herunder har vi samlet svar på de spørgsmål, vi typisk får, når du er gift og har børn og overvejer et testamente. Er der spørgsmål, du ikke finder svar på, er du meget velkommen til at ringe på 20 62 82 50. Det koster ikke noget.

Hvis I har børn, vil din ægtefælle arve 50 % af din del af formuen, mens dine børn og andre livsarvinger skal dele de resterende 50 %. På denne måde ender din ægtefælle med at beholde hele sin egen formue, og modtage 50 % af din del, hvilket tilsvarer 75 % af jeres samlede formue.

Det kan I gøre i et gensidigt testamente, hvor ægtefæller kan indsætte hinanden til at arve mest muligt. Det har det resultat, at den længstlevende ægtefælle samlet får 87,5 % af den afdødes formue, mens førstafdødes livsarvinger skal dele de sidste 12,5 %

Arverækkefølgen er udformet således, at hvis der er arvinger i række et, så arver de, derefter arver personerne i række to, osv.:

Din ægtefælle og dine børn
Dine børnebørn
Dine forældre

Såfremt I er gift og har et eller flere fællesbørn, men ikke har børn fra tidligere forhold, bestemmer ægtefæller vil I typisk ønske, at børnene skal sikres bedst muligt. Dette kan gøres på to måder:

Det bestemmes i testamentet, at arven skal tilhøre børnene personligt som særeje. På den måde skal arven ikke deles med svigerbørn i tilfælde af skilsmisse.

Hvis den længstlevende ikke ønsker at sidde i uskiftet bo resten af sine dage, kan arven til den længstlevende ægtefælle øges med et testamente. Dermed bliver det økonomisk billigere for den længstlevende at ”skifte” (dvs. vælge ikke at sidde i uskiftet bo), idet den længstlevende med et testamente kan arve op til 7/8 (87,5%) af den afdødes formue. Det er ofte er at foretrække frem for at sidde i uskiftet bo.

Hvis en af ægtefællerne har særbørn, dvs. et eller flere børn fra tidligere forhold, har længstlevende ikke automatisk mulighed for at sidde i uskiftet bo. Det kræver nemlig skriftlig samtykke fra den afdødes særbørn.

Løsningen er et såkaldt forhåndssamtykke. Man kan nemlig få forhåndssamtykke til uskiftet bo fra den andens særbørn, hvilket mange ægtepar benytter sig af. På den måde sikrer man, at den længstlevende ægtefælle kan siddde i uskiftet bo, hvis denne ønsker det.

Når den længstlevende ægtefælle dør, skal arven fordeles blandt børnene. Arven til hver af børnene vil blive fordelt forskelligt, alt efter, hvilken af de to ægtefæller, der dør først.

Ofte vil den længstlevendes børn ende med at arve væsentligt mere end førstafdødes børn. Denne skævhed kan rettes med et ligedelingstestamente, hvor arven fordeles lige mellem børnene, uanset hvilken ægtefælle, der lever længst.

Ægtefæller med særbørn vil typisk bestemme tre ting:

At den længstlevende ægtefælle skal arve mest muligt
At ægtefællerne i fællesskab bestemmer, hvordan arven skal fordeles blandt børnene, når den længstlevende ægtefælle dør, uanset hvem der lever længst
Arven efter ægtefællerne bliver arvingernes særeje. Derved sikres, at arven forbliver hos arvingen og ikke deles i tilfælde af skilsmisse og separation

Dine arvinger skal betale en obligatorisk boafgift til staten. Ægtefæller er dog undtaget.
Du kan i nogle tilfælde gøre dine arvinger afgift mindre samtidig med, at du støtter en velgørende organisation.

Reglerne er som følger:

Ægtefæller betaler 0% i boafgift
Børn (og deres børn) betaler 0 % af de første 282.600 kr. og 15 % af den resterende arv
Forældre betaler 0 % af de første 282.600 kr. og 15 % af den resterende arv
Samlever (betingelse: boet sammen i minimum to år eller har/venter fællesbarn) betaler 0 % af de første 282.600 kr. og 15 % af den resterende arv
Andre arvinger (fx søskende) betaler 0 % af de første 282.600 kr. og 36,25 % af den resterende arv

Ja, det kan du gøre med to metoder.

Metode nr. 1: 30%-reglen
Metode nr. 2: Giv dine arvinger gaver eller gældsbreve, mens du lever. På denne måde gør du din formue mindre, hvilket i sidste ende mindsker arveafgiften til staten

Kontakt os, hvis du vil høre mere om disse metoder.

Et testamente er et juridisk bindende dokument, hvori du bestemmer, hvad der skal ske med din formue og ejendele, når du dør. Så kort, kan det siges. Det er vigtigt, at ordlyden i testamentet er i overensstemmelse med bestemmelserne i arveloven, da det ellers kan være ugyldigt.

Med et testamente kan skåne din familie fra at ende i en bitter arvestrid. Såvel unge som ældre kan med stor fordel skrive et testamente.

Prisen på et testamente er forskellig hos udbydere af testamenter. Du bør altid undersøge, om der følger rådgivning med i prisen, hvem der i givet fald yder rådgivningen og om firmaet har en ansvarforsikring. Hos TestamenteService koster et testamente kun 1.995 kr. inklusiv moms.

Prisen for et notartestamente skal altid tillægges 300 kr., som er en retsafgift. Denne afgift kan du ikke slippe for.

GØR SOM MANGE ANDRE